Rengøring i private hjem
Det kræver tillid at invitere rengøringspersonale ind i dit private hjem.
Det ved vi, og vi bestræber os derfor på at skabe en god kontakt og dialog lige fra begyndelsen. Vores arbejdsplan tilrettelægges selvfølgelig sådan at du får den samme medarbejder på besøg hver gang, med mulighed for en fast afløser.
Om det er aflastende rengøring for ældre medborgere eller den travle børnefamilie eller dig der bare hellere vil bruge fritiden på noget andet, gør ingen forskel. Vi hjælper gerne i alle private hjem med alt forefaldende rengøring, og hovedrengøring.
Rengøring i firmaer og institutioner
Det er nu mere end nogensinde vigtigt at have fokus på god hygiejne alle de steder hvor mange mennesker færdes til dagligt.
På kontorer og i institutioner kan vi derfor sagtens tilrettelægge den daglige rengøring på en måde så kontaktpunkter og andre vigtige overflader rengøres præcist så ofte som I ønsker det.
Vi tager selvfølgelig også gerne skraldeposerne, støvsuger og vasker gulvene, vasker op, gør hovedrent, afstøver hylder og fodlister og alle andre ønskede opgaver.
Enkeltstående rengøringsopgaver
Har du eller dit firma en uoverkommelig rengøringsopgave der kræver en hjælpende hånd men ikke nødvendigvis mere end én gang? Det kommer vi gerne og giver et tilbud på.
Det kunne eksempelvis være rengøring ved fraflytning, rengøring efter en stor fest eller den årlige forårsrengøring i hele huset.
Husk, vi kan også udstede gavekort på rengøringstimer hvis du mangler en vaskeægte luksusgave til en særlig person. Kontakt os så finder vi en god løsning!